skip to Main Content
received_1277307419292425

DM 2022

Dato: lørdag den 26. november 2022

Venue: DOKK1 i Aarhus

Tid og nærmere info følger – tak for i år!

received_122904436143682

Tak til årets sponsor:

Præmie? Du har da ikke brug for en præmie, så længe vi har poesien, så… Ej, joke. Der er selvfølgelig en præmie. Der er en kontant præmie på 1.000.- til dig, masser af nudler til hele din kontakt- eller familiegruppe, plus resten af indholdet fra den hemmelige præmiekasse. Derudover kommer dit navn og din efterskoles på en flot pokal, som for evig tid vil stå på din efterskole – og så får du tilbudt en betalt Danmarksturné rundt til fem af Danmarks poetry slam-scener. Og så masser af respekt, selvfølgelig.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA
om slam 3
12272099516_95e321948d_h

Lærerinfo

Kære lærer / kontaktlærer. Vi glæder os til at se jer til DM og håber I får en dejlig dag med jeres elever. Håber nedenstående er dækkende info, ellers kontakt os. DM finder sted på DOKK1, Hack Kampmanns Pl. 2, 8000 Aarhus, den 27. november klokken 16:00 – 18:00 (ankomst for slammere er 15:00).

Husk mindst tre tekster:

Husk at jeres deltagende elev / poetry slammer skal medbringe tre tekster – og den fra workshoppen må selvfølgelig gerne bruges igen! Hvis du / eleven har brug for sparring, så giv lyd.

Billetter til deltagende skoler:

Vi har reserveret 12 gratis billetter til l hver skole, hvilket vi håber rækker til én  kontaktgruppe / familiegruppe pr. skole (slammer + mor og far, lærer og ni elever). Vær gerne OBS på at give jeres slammer en eller to ekstra pladser, til mor og far eller søskende. Der kan nemlig blive udsolgt af de offentlige pladser. Har I evt. brug for flere, så kontakt os.

Billetter til venner og familie:

Slammerens familie og venner kan bestille billetter via dette link: Billet til DM / DOKK1 / Aarthus

Mødetid:

Den deltagende slammer skal møde kl. 15:00, resten af jer kan kommer fra kl. 15:30 hvor vi åbner dørene til salen (hver skole har en forudreserveret stolerække, så det er ikke først til mølle). På DOKK! er der bibliotek og kantine, så det er et dejligt sted at hænge ud hvis I vil det.

Transport:

De deltagende efterskoler sørger selv for transport frem og tilbage. Der er fine forbindelser til DOKK1 med både bus og letbane.

Bespsining:

Vi vil foreslå at I får en madpakke med fra efterskolen, men ellers så er der spisesteder i nærheden af DOKK1 og en kantine på DOKK1, lige ud for salen. Jeres egen slammer skal vi nok tage os af, vi har et VIP-rum, hvor vi sørger for mad og drikkelse til de unge poeter :-)

Live-stream på YouTube!

Hele årgangen derhjemme kan følge med live på YouTube på PSFyn.dk’s egen kanal, som du finder lige her.

Yderligere spørgsmål?

Hvis I har spørgsmål, så tøv ikke med at ringe til Kim på 60 62 44 27 eller skriv en mail på mail@efterskolernespoetryslam.dk

Slammerinfo

Huskeliste for deltagende slammere:

  • Du SKAL møde op på venuet en time før (dvs. kl. 15:00), så du kan være med til opvarmning og lodtrækning.
  • Du skal mindst have tre tekster med – gerne fire (hvis du vinder, så må du nemlig lave et vinder-slam). Og husk tidsgrænsen på 3 minutter og 10 sekunder!
  • Du skal huske at øve dig.
  • Du skal have en trøstepræmie med til præmie-spanden (en Snickers eller et billede du har malet eller en rulle kiks – det finder du ud af :-).
  • Du skal være klar til at møde masser af andre poesi-interesserede mennesker og have en fed dag i Aarhus!

Konkurrence-regler for slammere

Til efterskolernes DM spiller vi efter good’ol’poetry-slam regler. De er som følger:

1) Der er tre runder. I runde 1 deltager alle efterskoler. Der gives point efter hvert slam. Efter runde 1 er der en kort pause og derefter går de seks slammere med højest point videre til runde 2. Efter de seks slams i runde 2, gives der igen point fra publikum. Point fra runde 2 lægges sammen med point fra runde 1 og derefter går de tre bedste videre. I finalerunden nulstilles point fra runde 1 og 2. Der gives point efter hvert slam – og derefter findes en vinder.

2) Man skal selv have skrevet sin tekst eller have ejerskab til sit værk, men det er tilladt at citere og referere i begrænset omfang. Man må optræde med poesi og prosa og al mulig andet, og man må tale, råbe, synge, rappe, improvisere, danse eller stå med ryggen til.

3) Må man bruge rekvisitter? Nej. Må man bruge instrumenter? Nej. Må man bruge udklædning? Nej. Må man være nøgen? Nej. Må man være skidegod? Ja.

4) Man har maksimalt 3 minutter og 10 sekunder til rådighed, og tiden begynder idet man kommunikerer med publikum, hvad enten det sker verbalt eller non-verbalt. At indstille mikrofonstativet tæller ikke som kommunikation, medmindre denne indstillingsmanøvre har karakter af dramatisk performance.

Konkurrenceregler for dommere

1) Der udvælges 5 dommere eller dommerpar blandt publikum, hvor det er et krav at ingen af dommerne kender de optrædende poetry slammere personligt. Dommerne giver point mellem 0,0 og 10,0, hvor 0,0 er det laveste og 10,0 det højeste – den laveste og højeste karakter falder bort, således at den samlede pointscore består af de tre midterste karakterer og maksimalt kan være 30,0 i hver runde.

2) Såfremt en poetry slammer går over tid fratrækkes den samlede score 0,5 strafpoint pr. påbegyndt 10 sekunder.

3) Eventuelle tidsoverskridelser og overholdelse af øvrige regler påses af slammets konferencier, kaldet MC’en.

4.) Der afholdes to indledende runder og en finale. De seks poetry slammere, som har højest point fra første runde, går videre til anden runde og i finalen mødes de tre, som sammenlagt har højest point fra både første og anden runde.

5.) I selve finalen nulstilles pointene. Efter hvert slam afgives der point fra dommere. Den poetry slammer, som får højest point i finalen, vinder, men ved inderst inde, at “the points are not the point – the point is poetry”.

Inden første runde går i gang afholdes et prøve-slam, således at dommerne kan prøve at give point. Prøve-slammet udføres af MC’en eller en anden poetry slammer, som ikke deltager i selve konkurrencen.

Og husk – selvom “Efterskolernes mesterskab i Poetry Slam” er en konkurrence, så har vi et motto:

– Allan Wolf, 1994

Back To Top