skip to Main Content
IMG_20200924_140257
emil
IMG_20200925_085127

En øreåbner til sproget

Poetry Slam er et hit i de ældste klasser. Alle kan være med – og både de optrædende elever og de andre elever som publikum er aktivt deltagende. Alle får afprøvet sider af sig selv, som de ikke er vant til – og får sat ord på de ting som kan fylde i et ungdomsliv. Her er  plads til alt fra besværligheder i kærlighedslivet, det at skulle være noget for andre, spiselyst og ulyst, klimakamp, når skærmen er din bedste ven, flydende seksualitet og meget, meget mere. De unge er eftertænksomme, modige og velformulerede, når de får det rum og de rammer som Poetry Slam som form giver dem.

Efter at have været igennem en Poetry Slam Workshop, så vil de fleste have fået en mere legende tilgang til sproget, de vil have forbedret deres oratoriske evner og de vil få et nyt blik for hvad det er der konstituerer den mundtlige litteraturs genrer.

Jeg har læst rigeligt – jeg vil booke

Poetry slam og skriveøvelser

I vores workshop kommer vi både med dybsindige og gakkede poetry slam eksempler på hvad genren kan, vi deler ud af vores staldtips – både dem til indhold, men også dem til fremførsel – og vi har remedierne med, så vi samme dag kører et fuldt Poetry Slam med alle deltagere. Skriveøvelserne undervejs fokuserer på lydlighed og de korte formater, så vi kommer hurtigt i gang.

Hvad skal vi bruge?
Alle workshops kan tilrettelægges efter jeres behov, men for at give eleverne tid nok til både at opleve poetry slam, selv skrive slam og så opføre et live slam-show, så er det bedst med tre moduler, måske endda lidt mere.

Første og sidste modul: en fælles samlingssal
I dagens første modul, så er vi samlet og oplever et Poetry Slam show. Så her skal være plads til alle. Husk at aftale med jeres undervisende slammere, om eleverne skal have skriveredskaber med og papir – det kan nemlig også køre fint, bare med mundlige og kropslige øvelser.

Det midterste modul: klasselokale + lærer til hvert hold
I det midterste modul, skrivemodulet, så skal hvert hold eller klasse bruge et lokale, og vi ser helst at der også er tilknyttet en lærer til hvert hold i skrivefasen – vi kommer selvfølgelig også rundt og hjælper. Hver elev skal desuden have noget at skrive med og på – og vi anbefaler en computer.

En kortere showcase er også mulig
Hvis ikke I har tid til at afsætte en hel dag, så kan I sikkert også få en enkelt poetry slammer til at køre en almindelig morgensamling (showcase) på 45 minutter, det styrer i 🙂

Back To Top