Poetry Slam er poesiens kampsport
Poetry Slam er, populært sagt, poesiens kampsport. Det er en konkurrence på ord, hvor de optrædende kæmper om publikums gunst – og hvor de bliver bedømt af publikum. Denne form for konkurrence har en helt bestemt indvirkning på litteraturen, nemlig at teksterne først og fremmest bliver skrevet til mundtlig fremførsel og ikke til papir – og at teksternes fremførsel kræver både performance og indlevelse for at få gode point hos publikum. Poetry Slam startede i USA i 1986 med Marc Kelly Smith som ophavsmand – og hvis man kigger lidt på nettet, så er det nemt at finde masser af gode historier om baggrunden for genren.
Men rundt om i verden, der slammer vi alle efter de samme regler, både til DM og til VM. Reglerne kan du læse ovenfor.
Poetry Slam er “Spoken Word” tilsat en tidsgrænse
Man kan ikke slamme med alle digte. Slamdigte er en del af genren ‘spoken word’, hvilket betyder, at digtene kun eksisterer som talte ord. Det er vigtigt at man som poetry slammer skriver digte/tekster egnet til poetry slam. Man bør ikke bruge digte som man har skrevet i forvejen, og som ikke er skrevet til oplæsning. Dette er på den ene side for at sikre at slamdigtenes kvalitet øges ved at være skrevet specifikt til at blive oplæst/fremført, på den anden side for at undgå at f.eks. meget personlige eller visuelle tekster (formdigte, sange) skal bedømmes af publikum med point.
Et slamdigt skal udnytte at det er auditivt/performativt. Det bedste resultat fås ved at tænke lige så meget over hvordan ordene fremføres, som over hvilke ord der er i digtet. Øv din oplæsning, f.eks. ved at læse din tekst højt for dig selv når du går i stå med at skrive.
I poetry slam kan publikum kun se digteren og høre de ord digteren siger. De kan ikke se teksten, og teksten er derfor kun ment som digterens eget ‘nodeblad’. Ingen andre end digteren behøver at forstå hvad der står på digterens papir. Hvis det er lettest for digteren, kan det f.eks. være tegninger – og man behøver ikke gå voldsomt meget op i stavning og grammatik.
Poetry Slam er en konkurrence
Som udgangspunkt bør man efter vores mening ikke konkurrere på kunst. Når vi alligevel gør det igennem poetry slam, er det med det in mente, at pointene man får, ikke er pointen med at digte, pointen er kun poesien. “The points are not the point, the point is poetry”, som det hedder i USA. Men konkurrenceformen ER med til at skabe Poetry Slam – konkurrencen er konstituerende for teksternes performance.
Grunden til at det kan give mening, at konkurrere på digte i Poetry Slam, er på den ene side at publikum inddrages og engageres i digtene pga. deres dommerrolle, på den anden side at digterne tvinges til at tage stilling til hvordan deres digte bliver modtaget og tilpasse digtene derefter.
Så måske skal ordet “poetry”, blot tages som et udtryk for det fri ord, som ikke er bundet op på genre, fornål eller andet – men blot en tidsgrænse og med det formål at påvirke tilhørene.
Reglerne i Poetry Slam:
1. Teksten skal være den optrædendes egen – du må gerne sample fra andre, men ikke for meget.
2. Du har maks. 3 minutter og 10 sekunder. Går du over tid, får du 0,5 point i tidsstraf pr. 10 sekunder
3. Du må ikke bruge kostumer eller rekvisitter – og du må ikke være nøgen.
4. Dommerne udgøres af fem publikummer, som giver dig mellem 0,0 og 10 point. Højeste og laveste karakter trækkes fra.
En slamaftens forløb:
Til en Poetry Slam aften er der plads til 10 poetry slammere. I første runde deltager alle 10 og får point efter hvert slam.
I anden runde deltager de seks bedste fra runde 1. Herefter tælles pointene fra runde 1 og runde 2 sammen og de tre bedste går i finalen.
I finalen nulstilles alle point fra tidligere runder. Derefter slammes der og finalerundens point afgør hvem der er vinder. Til et mesterskab eller en sæsonafslutning i Danmark er det lidt anderledes. Her afgiver de fem dommere point efter hvert finaleslam, og efter alle tre slams, stemmer hele publikum. Dette gøre ofte ved at alle fra publikum kommer op til scenen og afleverer en stemmeseddel eller lignende.
Til sidst får vinderen ret til at give et finaleslam uden tidsgrænse og uden at der gives point. Og mange steder slammer man også om indtægterne fra entréen som præmie – hvilket kan variere mellem 200 – 1000.-, alt efter hvor mange publikummer der har været.
Poetry Slam er leg
Poetry Slam er også en legeplads – entop fordi de tre minutter kan bruges til alt. Og indimellem kan man se slammerne lege på de danske scener, især når et Poetry Slam har et tema, ofte i runde 2, så begynder slammerne at udfordre grænserne, bl.a. hvad der kan gå under udklædning.
Herunder kan du læse om noget af den crazyness der er opstået gennem tiden.
Det Jyske Manifest blev opfundet før verden gik af lave, så den kunne itl at gå af lave – eller noget. Det er en crazy form for poetisk landsholdskamp og meget underholdende – ikke mindst for slammerne selv.
Det Jyske Manifest -(C) HAPS & SlamFRØ
Koncept:
2 hold/byer møder hinanden til en kamp på ord.
Holdene består af tre mand. Hvert hold har en kaptajn.
Det hold, som scorer flest mål vinder. Der er 7 mål at hente i alt.
Runde 1:
I runde 1 skal holdet vise at de kan fungere som et hold. Hvert hold går på scenen tre af gangen og får 3 x 3.10 = 9.30 min. Tiden starter når den første siger noget og stopper når den sidste er færdig. Der er minus point hvis man går over tid, 0,5 point pr påbegyndt 10. sekund. I denne runde er der også ekstrapoint at hente. Ligger tiden mellem 9.0 min og 9.20 min er der + 0,5 point, 9.21-9.30 + 1,0 p
Pointgivning: 5 dommere blandt publikum giver point fra 0,0 til 10,0. Den højeste og laveste karakter trækkes fra således at maksimumpoint er 30,0. Det hold der får flest point får et mål.
Runde 2:
I denne runde skal 2 digtere fra hvert hold fremføre en tekst skrevet af en fra modstanderholdet. Det afgøres ved en lodtrækning på scenen, hvilken modstanders tekst man skal slamme, og man får altså først teksten på scenen umiddelbart inden den skal læses op. Når digtet er slut afgører publikum ved hujen og klap, hvorvidt det er tekstens forfatter eller performer der skal have et point. Det afgøres ved brug af en decibel måler. Det vil sige at der er fire point på spil i runden. Er der pointlighed (2-2) klappes der om, hvilket af holdene publikum synes var bedst totalt set. Det hold, der får flest point i runden får et mål.
Runde 3:
En deltager fra hvert hold skal improvisere et slam. Det skal være den deltager der ikke deltog i runde 2. Hver deltager starter ud med at få et ord fra en publikummer, og kan to gange række armen i vejret og bede om et nyt ord. Slammeren kan til hver en tid stoppe selvom de ikke har taget imod alle ordene. Det er også tilladt kun at improvisere over det første. De to ekstra ord skal ses som en håndsrækning. Hvem der vinder runden afgøres ved klap og hujen og brug af decibel.
Vinderen skaffer et mål til sit hold.
Duellerne:
I runde 3 er direkte ”battles” to slammere imellem. På scenen udtrækker MC dem der skal møde hinanden. Det er som sådan en normal runde. Forskellen er at det er den enkelte mod den enkelte. Dommermapperne skifter hænder mellem hver duel.
Eksempel:
Aalborg Slammer 3 bliver udtrukket til at møde Århus Slammer 1. Aalborg 3 fremfører sin tekst og derefter gør Århus 1 det samme. Derefter gives der point. Slammeren med den højeste score, efter at de højeste og laveste point er fratrukket scorer et mål til holdet. Dernæst er det så eksempelvis Aalborg 2 mod Århus 2 etc.
Det er altså muligt at hente 3 ”mål” i sidste runde.
Den samlede pointstilling til sidst afgøre hvem der løber med sejren.
I tilfælde af pointlighed holdene imellem, afgøres det hele i en direkte duel i mellem de to kaptajner. Denne Duel afgøres ved klap og hujen fra publikum og brug af decibelmåler.
Reglerne er set som et udgangspunkt for holdkampe. Alle punkter er til diskussion. Slut.
Foreningen PSFyn har gennem tiderne været ret så legesyge. De har optrådet i busser, på banegård og fortolket værker på muséer – men er nok mest kendt for disse tre ting:
Klistermærkerne.
Det forlyder at en flok digtere delte en ramme i en garage, og derefter trykte 1000 vejrbestandige klistermærker. Klassikere som “Du har ikke en chance i Böhmen”, “Mine digte er stærkere en din far” og “Hun giver blowjobs og champagne og jeg falder til ro i hendes begrænsning” blev populære og revet væk at publikum.
Guldkalvene
PS og Guldkalvene var en lyrisk og musikalsk eksplosion på den danske spoken word scene. Det seks mand store band nåede at levere fire koncerter, inden det blev opløst igen. De skrev 15 nye danske spoken-word numre, som blev fremført på alt fra elektrikerrør, til KaosPad, live looper og cajon – og lavede uforglemmelige koncerter, med b.la. Frodegruppen 40 og Mourtitz/Hørslev projektet. “PS & Guldkalvene” bestod af Anne Katrine Rask, Kåre Wangel, Peter Beten Jørgensen, Kim Linnet, Mads Harboe og Jakob Lund. Guldkalvene kan høres her.
Lyrikspor
Lyrikspor er et projekt som originalt stammer fra Svenborg. Projektet født af Vagn Remme og så første gang dagens lys titlen: “Graphic Vs. Poetry Trail” og kombinerede dygtige fotografer og digtere .
Siden da har projektet levet videre hos PSFyn og har taget flere drejninger, og har blandt andet omhandlet foto, poetry slam, musik, pecha kucha, dans, mad, skulpturer. Lyrikspors udgivelser findes her & her
Det originale koncept lyder således:
1. Der udvælges tyve steder som er interessante i lokalmiljøet.
2.Find to kunstneriske udtryk, som skal krydse klinger -> f.eks. dans og lyrik / foto og tekst / skulptur og sang / mad og poetry slam / pecha kucha og video
3. Kontakt nogle mennesker som kan skabe noget lækkert, indenfor de to kunstarter som er valgt. Gerne ti af hver, så hvert sted har én kunstner eller kunstner gruppe. Er det vanskeligt at finde så mange, kan man også lade én kunstner fortolke flere steder.
4. Derefter parres både steder og kunstnere to og to; det ene sted og den ene kunstner kaldes A, det andet for B.
5. Nu skal kunstner A eksempelvis skrive en tekst om sit A-sted, altimens kunstner B tager et foto af sit B-sted.
6. Efter en given deadline, udveksler de værker, og A skal nu skrive en tekst om B-stedet, med udgangspunkt i det modtagne foto. Omvendt skal B tage et foto af A-stedet, med udgangspunkt i den modtagne tekst.
7. Til sidst sættes det hele sammen i en bog – se lyrikspor 2011, eller afholder det som en danseforestilling / som en koncert / som en fernisering, som en…
Ord På Hjul (Sternberg, Frank Langmack, Claus Ankersen, Alan Hammerlund, Kasper Schultz og Lars-Emil Woetmann,) var en performancepoetisk gruppe som eksisterede i ca et år, omkring 2002. De rejste land og rige rundt for bl.a. at optræde på biblioteker, ombord på både, på cafeér, på Roskilde Festivalen, på Birkerød Bibliotek i forbindelse med verdens bogdag og meget mere. De nåede at få optrådt 75 gange. De lavede et program i samarbejde med Ultralyd P3 og i forbindelse med at vi holdt legestue på PH-Caféen optrådte de sammen med navne som Benny Andersen, T.S. Høeg, Thomas Boberg, Lars Bukdahl og mange andre. Det var et turbulent år for Ord På Hjul. De havde deres sidste optræden med Ord På Hjul i november 2003.