Magt
Direkte magt (“Du skal i seng nu”), indirekte magt (“Vil du helst have blå eller røde bukser på?”), bevidsthedskontrollerende magt (“Se, nu kigger du lige på de her reklamer og så går vi ud og shopper – så ser vi hvad du tror du helt selv har lyst til”), institutionel magt (“Kom, gaflen i venstre hånd. Ligesom vi plejer”). Sådan beskriver Wikipedia de fire magtformer. Og det kan være et udgangspunkt.
Men det kan også være man har lyst til at slamme om dem, som man synes udøver magt over en til daglig: regeringen, chefen, kæresten, konen, børnene, hunden.
I et slam om magt kan man være på den ene eller den anden side af magten – eller man kan også lave et slam med to roller, hvor man laver to stemmer, og på den måde udøver magt over sig selv. Men grundlæggende er der næsten altid en kritik af magten, medmindre man selvfølgelig går helt balalejka og bare laver et slam om hvad man ville gøre, hvis man var Universets Hersker.
Penge
Mmmmh. Penge. Penge kan købe alt. På nær det som betyder noget. Mmmmh. Penge.
Et slam om penge kan både handle om de materielle værdier som kan følge med: bling bling, lækre huse, lækkert tøj, lækre tasker. Og det kan handle om de immaterielle værdier som indimellem følger med: magt, herskersyge, misundelse, stress, overskud, selvtillid – eller manglen på samme.
Vi har alle en relation til penge og hvor meget det betyder for os. Lige fra dem der tjener millioner i aktie-bonus til en efterskoleelev på lommepenge. Det kan både være en kritisk tilgang – men også være en sjov, drømmende tur imod den store lotto-gevinst og hvad deraf følger.
