#stereotyper
Den jyske bonderøv. Den københavnske smart-ass. Den hysteriske kvinde. Den dovne mand. Den glatte fitness-tosse. Den frelste veganer. Den nedladende klimaaktivist. Vi kender dem allesammen. I et slam kan du påtage dig rollen som en af de personer du ville ønske du var – eller som du virkelig hader.
Lad dem få liv ved at lade dem handle og tale på en måde som understreger deres personlighed. Beskriv deres tøj. Tal som dem. I et Poetry Slam har du muligheden for at give dem liv – og lade dem opføre sig på en måde som netop får din pointe eller holdning igennem.
Se eksempler på Poetry Slams som bruger virkemidlet #stereotyper:
#kendte
Kendte mennesker er velkomne i Poetry Slams. Og på den danske slamscene har vi haft besøg af både Dronningen, Nik & Jay, Rasmus Seebach med flere. Noget af det man kan med kendte, det er at man kan bruge de ting de siger, eller sample fra de sange som de har udgivet. F.eks. har Lasse Nyholm lavet en hel tekst hvor han bruger sangtekster fra Nik & Jay som replikker i en samtale med en elevatorreparatør.
På den måde for man lavet en naturlig ramme for sit slam – og man får givet det genkendelighed, hvilket altid er god i et slam.